Pizza på grillen?

At tilberede sin middag på en grill, er nok en af de mest almindelige vaner vi kender til i forår og sommer perioden. Der er dog intet galt med at grille om vinteren. I vinter perioden griller man måske bare andre ting end man gør om sommeren?

Og jo, så snakker vi naturligvis her om pizza. Pizza kan laves meget enkelt eller mere avanceret, som man nu ønsker den. En god og hurtig løsning er dog at købe en færdig pizza dej, pizza sauce og det man ønsker sig af pålæg og topping. En hjemmelavet pizzadej og pizzasauce er dog at foretrække for det bedste resultat og bedste smags oplevelse.

Når dette skal blive en succes frem for et fiasko, så er der lige nogle detaljer, der skal på plads. Vores erfaring siger os, at det er vigtigt at have det helt rigtige udstyr til opgaven.

Hvor skal pizza’en lægges på under stegningen, kan man spørge sig selv om? Her anbefaler vi en klassisk pizzasten, som passer i grillen, for det bedste resultat.

Skal jeg bruge bagepapir? Bagepapir er generelt ikke en god idé til madlavning på grillen. Vi anbefaler istedet at bruge et tyndt lag mel mellem sten og dej. Dette gør at pizza’en ikke binder sig på stenen.

Hvad slags grill skal jeg bruge? Du skal helst bruge en grill, der kan opnå en minimal temperatur på rundt 300 grader celsius. Hvis grillen ikke er varm nok, når du kommer pizzaen ind, så kan du opleve at dejen ikke er sprød hele vejen igennem, som man ønsker den.

Overvejer du at bruge en kulgrill, så skal du huske at temperaturen skal være jævn for at opnå et godt resultat. Et godt bud på den perfekte grill fra vores sortiment er Boretti Ligorio eller Boretti Maggiore.

Er der ting jeg skal huske når pizza’en er på grillen? Det er en god ide at bruge en spatel til at løsne pizza´en helt fra stenen, når den har været på grillen i ca 5 minutter. Dette gør nemlig, at der kan komme luft ind mellem stenen og pizza´en og dette medvirker til en god sprød pizzabund.